​Tlf.: 97 76 90 44

E-mail: info@cnagro.dk

 ​

​Velkommen til CN AGROs hjemmeside​...

Den friske luft giver stærke kalve​

For Jørgen Clemmesen, Idasminde, Søby ved Skive, var det et stort skridt ikke længere at skulle have kalvene på stald, men både han og kompagnonen Henrik Nielsen er glade for deres valg, som har givet væsentligt sundere kalve.

Kalvene kommer straks efter fødslen ud i kalvehytter. Idasminde drives af Jørgen Clemmesen og Henrik Nielsen. Og især for Jørgen Clemmesen krævede det lidt mere overvindelse at etablere kalvelandsbyen.

- Jeg er af den gamle skole, hvor en kalv helst skal stå i en lun stald, fortæller Jørgen Clemmesen.

Indtil for et par år siden stod kalvene i en lavloftet stald, hvor der var 15 til 20 grader. Jørgen Clemmesen lægger ikke skjul på, at det var Henrik Nielsens idé med kalvehytterne. Henrik Nielsen havde fra tidligere arbejdspladser gode erfaringer med kalvehytter, og han fik overbevist Jørgen Clemmesen om, at det var vejen, de skulle gå, da det kneb med pladsen hos kalvene. Valget faldt på kalvehytter frem for eksempelvis at skulle investere i en hal, som ville have været en dyrere løsning.

- Kalvehytterne krævede bare en betonbund, siger Jørgen Clemmesen.

Men at vælge den rigtige kalvehytte er ikke bare ligetil. Der blev således set på mange løsninger – blandt andet de hvide ”iglohytter”. Valget faldt imidlertid på kalvehytter og – huse fra CN Agro.

- Det var en dyr løsning, men vi var ikke i tvivl, da vi først så dem, siger Jørgen Clemmesen.

Til en start blev der indkøbt to vogne og to fælleshytter. Men der blev hurtigt indkøbt yderligere tre vogne og en fælleshytte. Den oprindelige plan var, at tyrekalvene skulle gå i den gamle kalvestald, så det kun var kviekalvene, som kom ud i hytterne. Men både arbejdsmæssigt og med hensyn til triveligheden hos kalvene, kunne Henrik Nielsen og Jørgen Clemmesen hurtigt se, at det var kviekalvene, som klarede sig bedst. Og det var selvom, belægningsgraden hos tyrekalvene var blevet væsentligt mindre. Aftageren af tyrekalvene syntes også, at det var en god idé, at de kom udenfor, da han så fik sundere kalve at fede op.

Tyrekalvene afsættes til slagterproducenten, fra de er 14 dage gamle. Der kommer ofte otte til ti stykker af sted ad gangen afhængigt af, hvordan det ser ud med pladsen i hytterne. Og plads kan man aldrig få nok af.

Hytterne giver fuld tilfredshed

​Til at starte med ville Henrik Nielsen og Jørgen Clemmesen have etableret kalvelandsbyen på den modsatte side af kostalden i stedet for de 10 meter fra malkestalden, hvor den ligger nu. Denne placering har imidlertid vist sig at være rigtig god. At kalvene er tæt på mælken, gør det daglige arbejde noget nemmere. Kalvehytterne på Idasminde har nu været i brug i to sæsoner. Og uanset årstiden trives kalvene fint udendørs. Kalvene kan gå i læ for slud og blæst, så der er ingen problemer med træk. En af grundene til, at valget faldt på hytterne fra CN Agro, var da også, at kalvene hele tiden var under tag, og ikke skulle ud i en løbegård for at drikke eller æde. Hverken varm sommer eller hård vinter har givet problemer.

​​

Omtale fra BOVI Logisk, juni 2011.​

Firmaoplysninger​

​CN Agro A/S

CVR: 26735769

Hvor bor vi

N.A. Christensensvej 15

7900 Nykøbing Mors
​Danmark

Kontaktoplysninger

Tlf.: 97 76 90 44

E-mail: info@cnagro.dk